Vinde Helsingevej 38A - 4281 Gørlev, Sjælland, Tlf.: 58858081

Friluftsgården – Vinde Helsinge Vuggestue og Børnehave er en integreret naturinstitution, under Vinde Helsinge Friskole og Vestsjællands Idrætsefterskole, hvor børnene er ude det meste af dagen. Friluftsgården er placeret lidt udenfor landsbyen Vinde Helsinge. Vi er omgivet af marker, mose og en friluftsplads med sø og bakker. Vi har i dagligdagen mulighed for at benytte skolens faciliteter som sportsplads, hal, kreativt rum. Derudover har vi kontakt med Kirke Helsinge skole. Vi har busforbindelse til Reersø, Gørlev samt Slagelse. Vi har en forældregruppe, der hjælper os med de praktiske ting, blandt andet på arbejdsdage. Det forventes, at forældre deltager aktivt i barnets dagligdag på Friluftsgården.

 

Vi er en institution med plads til 60 børn i alderen 0-6 år. Det meste af året vil der være ca. 45 børn fordelt på ca. 15 børn i vuggestuen og ca. 30 børn i børnehaven. I foråret frem mod skolestart vil der være plads til op til 15 børn, der skal starte i den kommende 0. klasse på friskolen.

Administrationen foretages af Vinde Helsinge friskoles kontor og på vores intranet. Du skal ikke i kontakt med kommunen under normale omstændigheder. Det er en god ide at læse vores hjemmeside, da mange af de nødvendige oplysninger kan findes her.

Du er også meget velkommen til at kontakte Friluftsgården for yderligere informationer.


Adresse
Friluftsgården Vinde Helsinge Vuggestue og Børnehave
Vinde Helsingevej 38A, Vinde Helsinge, 4281 Gørlev
58 85 9100                                                                                                                    

Friluftsgaarden@vindehelsinge.nu    
www.friluftsgården.nu             

Åbningstider

Friluftsgården har åbent mandag til torsdag fra kl. 6.00 til kl. 17.00.

og fredag fra kl. 6.00 til 16.30. Grundlovsdag lukkes kl.12:00.
Lukkedage: Fra og med 24. december til og med 1 januar. Én pædagogisk dag om året.